www.rum46.dk

rum46 - Aktuelt / Current

Poink
16 Nov, 2001 -
02 Dec, 2001
Saskia Korsten og Jacqueline Floor
Udstilling

Klik på billedet og se flere billeder
rum46 præsenterer Poink, en udstillingen af de to hollandske billedkunstnere Saskia Korsten og Jacqueline Floor. Værkerne er udarbejdet specielt til rum46. Med udstillingen Poink sættes der focus på spændingen mellem koncentration, rytme og bevægelse. Saskia Korsten viser videoen "drumheads" og præsenterer lydværket "bouncer". Hun fastfryserøjeblikke, der kan opleves som en stirren. På én gang åndeløst tilstede og samtidig fastholdt i en ubestemt evighed. Det bemærkelsesværdige er tidsforløbet - enten i rytmens bevægelse eller i ophobningen af tid i de fastfrosne billeder.
Jacqueline Floor installerer mindre skulpturer, hvor hun arbejder med at fremkalde øjeblikke af midlertidig stilstand. Det sker ud fra en overbevisning om at alting er i konstant udvikling – og aldrig synes at stoppe. Bevægelsen betones gennem den kortvarige fastholden, som repræsentationen udgør.
Saskia Korsten (NL) og Jacqueline Floor (NL) er begge uddannet på skulpturlinien på Gerrit Rietveld Akademiet i Amsterdam.Saskia Korsten (1973) har desuden afsluttet overbygningsudannelsen i fotografi på "Post St. Joost" i Breda, og har i 2001 modtaget igangsætningsstipendiet fra Fonden for Billedkunst, Arkitektur og Formgivning (NL). Hun arbejder med video, fotografi og lyd. Bor og arbejder i Amsterdam. Jacqueline Floor arbejder med installation, skulptur og tegning. For tiden er hun "researcher" på Jan van Eyck Akademiet i Maastricht. Det er et post-akademisk institut for forskning og produktion indenfor billedkunst, design og teori. Jacqueline (1975) bor og arbejder i både Vroenhoven (Belgien) og i Amsterdam.
Fernisering: fredag d. 16. november 2001, kl. 16.00
Åben: torsdag - søndag 13.00-17.00 – indtil søndag d. 2. december 2001.



RELEVANTE LINKS