www.rum46.dk

rum46 - Aktuelt / Current

Hov! der stikker en bussemand ud ad dit røvhul
11 Okt, 2002 -
27 Okt, 2002
Claus Ejner Hansen
Udstilling

Klik på billedet og se flere billeder
Hov!  der stikker en bussemand ud ad dit røvhul. Claus Ejner i DET NYE RUM46 (STUDSGADE 46). Fernisering på KULTURNATTEN den 11. oktober kl. 19.00. åbent tors-søn kl.13-17 i perioden 12 til 27 oktober.

Udstillingen er en total-installation, hvor Claus Ejner ironiserer over det at være menneske og medlem af samfundet, samt diskuterer kærligheden som kulturskabt institution.

Et af udstillingens utallige højdepunkter bliver premieren på Claus Ejners nyeste video: KIGGEbilip-URENES planet. Videoen handler om skildpadden Hopsa, der er vildt forelsket i livet, men må gå så grueligt meget igennem, inden dens skjold bliver til et aksebæger. Rollelisten er spækket med en perlerække af landets største karakterskuespillere: SØREN LYNG er Hopsa, MICHAEL MØRKHOLT er den talende blomst og JIMI KOCH og LARS H er brødrene Fix og Færdig.

Derudover indeholder udstillingen en gigantisk bogstavsskulptur, hvor bogstaverne L, O, V, E er iscenesat med henblik på at skabe et eksistentielt udsagn om kærlighedens væsen. Væggene tapetseres bl.a. med tegninger/tegneserier, der handler om en pik i Nike kondisko, der drikker porno af et sugerør + en lidt fjollet figur, der til forveksling ligner Claus Ejner og som udlever alverdens fantasier og filosoferer over stort og småt.

EXTRA BONUS på kulturnatten –  snyd ikke dig selv!!!!

HOLD ØJNENE ÅBNE KL. 21.00! Her optræder KIGGEbilip-URENE med deres vanvittige ROBOTSHOW for ensomme kvinder og mænd med hang til Cola Light og kondicykler.

KIGGEbilip-URENE er Jacob Nielsen og Michael Mørkholt, der fortryller med alle mulige pudsige lyde, grædende tissekolber og afføringspiller på speed, rytmiske besværgelser og elektroniske hoppebolde mv.. KIGGEbilip-URENE er Claus Ejner, der læser en ny spand digte op, der kredser om temaer som det at drømme om at være en lotion mod tør hud og om, hvordan det er at være medlem af arbejdsstyrken. Til de mandlige deltagere vil der endvidere være en lille "godte" i form af en manual praktisk i amour.

rum46 er støttet af Århus Kommunes Kulturpulje.

Kiggebilip-urene live på kulturnatten (realplayer)



RELEVANTE LINKS