www.rum46.dk

rum46 - Aktuelt / Current

SO CLOSE
29 maj, 2015 -
31 maj, 2015
Line Sandvad Mengers
Udstilling

Klik på billedet og se flere billeder
Under ART Weekend Aarhus 2015 bærer 100 frivillige sort-hvide pepitaternede partisaner tørklæder; en variation over det oprindelige arabiske keffiyeh. Sammen udgør de Line Sandvad Mengers værk SO CLOSE, som er en del af hendes udstilling i rum46 ved samme titel. De 100 individer er blevet spurgt om de vil gå med tørklædet i løbet af AWA og det står dem frit for hvor længe tørklædet skal bæres og hvor. I SO CLOSE er der altså tale om en kollektiv handling, en subtil infiltration af det aarhusianske bybillede.

Et fællesskab opstår og underbygges gennem folkedragter og egnsmønstre. Det er denne lokale identitet der i SO CLOSE kobles med den globale, til tider modsigende symbolik, som bl.a. partisaner tørklædet også rummer: Dels bruges det i dag af modebevidste unge mennesker som endnu en beklædningsgenstand i garderoben, og dels bærer mange mennesker verden over fortsat tørklædet som politisk statement. Værket er en undersøgelse af de betydninger som populære symboler, objekter og tekstiler kan have.

I sin kunstneriske praksis, arbejder Line Sandvad Mengers med identitetsskabende symboler og situationer. Igennem sine værker indgår kunstneren ofte i samarbejde og udveksling med lokalbefolkningen, for at skabe aktive relationer og oplevelser der lægger sig tæt op af den daglige virkelighed.

Line Sandvad Mengers


rum46 er glade for at præsentere udstillingen SO CLOSE af kunstner Line Sandvad Mengers (DK) 

Fernisering
ART WEEKEND AARHUS Fredag d. 29 Maj 2015
Kl. 16:00 - 18:00

Udstilling SO CLOSE rum46
Fredag d. 29 Maj - Søndag d. 31 MajKl. 13:00 - 17:00
Tirsdag d. 16 Juni Kl. 16:00 - 18:00
SO CLOSE holder åbent efter aftale 
Alle er velkommen



KOMMENDE ARRANGEMENTER I RUM46
MAJ 2015
Torsdag d. 28 Maj
Praktiske Torsdage (19:00 - 22:00)

Fredag d. 29 Maj
PERFORMANCErum (19:00 - 21:00)

JUNI 2015
Tirsdag d. 2 Juni, Tirsdag d. 9 Juni & Tirsdag d. 16 Juni 
Teoretiske Tirsdage (20:00 - 22:00)

--
Bedste hilsner
rum46Studsgade 468000 Århus CDenmarkwww.rum46.dkEmail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



RELEVANTE LINKS