www.rum46.dk
performance og musik
26 Jan, 2013 -
26 Jan, 2013
Molly Haslund, claus ejner, Ragnhild May, T/S STERNDOLP, Kristine Frahm,
performance

Klik på billedet og se flere billeder
Molly Haslund vi præsenterer performancen 'Jeg skød John Wayne - og andre étuder'. Igennem tidligere oplevede musikevents indkredser hun en opvækst som andengenerations tilflytter i det vestjydske. Gennem monologer og musikalske 'reinactments', genopleves livet i Jylland, musikgenrer, sociale begivenheder og tilhørsforhold'.

T/S STERNDOLP, der består af digteren Sternberg og forfatterne T. S. Høeg og Peter Adolphsen,  præsenterer et litteratur-musikalsk  sammenbikset løssluppent, mærkværdigt og underholdende show, der har rod I traditioner fra dadaismen og Per Højholt til Frodegruppen40.

Ragnhild May præsenterer et symfoniorkester af blokfløjter, ved at iføre sig en dragt bestående af over 100 blokfløjter, spillende med kunstigt åndedrat fra støvsugere og elektriske luftmadraspumper. Den 26. januar vil hun og fløjtermonsteret opføre kompositionen "Differenstone" (en dyb undertone der dannes i øret, som konsekvens dets manglende evne til at skelne to højfrekvente, tætliggende toner der spilles meget højt) samt en række improvisationer med udgangspunkt i fløjtens kulturhistorie.

claus ejner vil i sine performances sætte fokus på "gentagelsen". Det bliver med udgangspunkt i en stoppet flaskeautomat, The Trashmens "the bird is a word" og Bamses folkekære sang "i en lille båd der gynger".

I Historietimen vil Kristine Frahm  perspektivere, hvorledes performance og musik har gebærdet sig op igennem kunsthistorien, især med vægt på Fluxus-bevægelsen.

TELEFONISK KONTAKT:Kristine Frahm på 42 36 18 13

Ida Retz Wessberg på 30 13 93 95






RELEVANTE LINKS