www.rum46.dk
The Reader
19 Jun, 2014 -
29 Jun, 2014
Jacob Borges, Line Sandvad Mengers og Ulrik Weck
Udstilling, talks og dialog.

Klik på billedet og se flere billeder
Jacob Borges, Line Sandvad Mengers og Ulrik Weck medvirker på The Reader, en udstilling med talks og dialog.
Udstillingsstedet rum46, Studsgade 46 8000 Aarhus C.
Udstillingen er åben 19.06. - 29.06. 2014.
onsdag – lør: 15.00 -17.00

19.06.14 kl. 16.00: Jacob Borges: Mit forhold til bøger
19.06.14 kl. 17.00 – 19.00: Fernisering på The Reader
26.06.14 kl. 16.00: Line Sandvad Mengers: Sophie Calle: The Reader

Til udstillingen i rum46 ønsker The Reader at undersøge en æstetisk tilgang til bogen som kunstobjekt. The Reader er et udstillingsprojekt – der går ind i læsningen af værker – hvilket understreges af at værkerne tager afsæt i bogen som objekt og kommunikationsform.
De tre kunstnere har med hvert sit udgangspunkt arbejdet med tekstbaserede værker i deres kunstneriske praksis. På udstillingen The Reader præsenterer de tidligere og nye eller tilpassede bog- og tekstværker. De tre kunstnere har en konceptuelt tilgang og interesserer sig for kondenseret tekst og visuelt sprog. Jacob Borges har lavet en lang række tekstværker, ofte modificerede citater, der eksempelvis behandler spørgsmål om identitet i en humoristisk tone, på The Reader vises værket Charles Dickens. Boredom. Subtile udfordringer af den vestlige kulturelle identitetsdannelse, og undersøgelser af menneskelige interaktioner, er vigtige ingredienser i Line Sandvad Mengers’ værker. Hun arbejder gerne med involverende projekter og viser blandt andet lånte og antikvariske bøger med værket FARVOURITE BOOKS (Bibel), 2014 samt værket COMING OF AGE, 2014. Ulrik Weck har arbejdet med tekst både i form af print og neon. På The Reader medvirker han med et værk bestående i en samling bøger af fundne træstykker, der mimer bøgers formelle fremtoning.
På udstillingen præsenterer kunstnerne tilsammen bøger og tekst i forskellig udformning.
Udstillingen åbnes med et foredrag af Jacob Borges om: Mit forhold til bøger, med efterfølgende mulighed for dialog. Ugen efter præsenteres og diskuteres udvalgte værker af den franske kunstner Sophie Calle ved et arrangement ledet af Line Sandvad Mengers. Udstillings titel er hentet fra bibliografien The Reader om netop Calle. Det er hensigten via subjektive læsninger og diskussion at undersøge bogen som kunstværk.
Kunstnerne ønsker via udstillingen at gå i dialog med publikum om bogen i et udvidet felt, derfor er alle arrangementer åbne for offentligheden. Der vil ud over foredrag være åben læserumi rum46 i udstillingsperioden.
Ther Reader er arrangeret af Line Sandvad Mengers
* Udstillingsstedet rum46 præsenterer hovedsagelig længerevarende, tematiske projekter: Såsom serien af foredrag og udvalgte workshops med titlen MAKING SOCIAL REALITIES WITH BOOKS organiseret af Brett Bloom, Det Jyske Kunstakademi og rum46 i fællesskab. MAKING SOCIAL REALITIES WITH BOOKS er desuden en del af ROPOPU – Room for Potential Publishing: et netværk af kulturaktører, selvorganiserede bog- og publikationsudgivelser. Disse tematiske udstillingsprojekter er et udtryk for forståelsen af kunst og det æstetiske som social kommunikation. 



rum46 er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje

--
Bedste hilsner

rum46
Studsgade 46
8000 Århus C
Denmark
www.rum46.dk
Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



RELEVANTE LINKS