www.rum46.dk
PERFORMANCErum
30 Jan, 2015 -
Christina Marie Jespersen, Stine Kvam og artillery ( Tina Lynge, Trine Rytter Andresen og Grete Aagaard )
Performances og historietime

Klik på billedet og se flere billeder
PERFORMANCErum indbyder hermed til årets første arrangement, og det sker fredag den 30. Januar.

Christina Marie Jespersen vil opføre lecture-performancen ”Where is the zebra III” , der er en del af en kontinuerlig research om sprog, vold og nærvær. Endvidere er det en hyldest til forestillingsevnen, røde heste og til andre bortløbende dyr! Endvidere handler den om spøgelser, revolutioner og transportsystemer, om repræsentation og autenticitet og med tiden også om fornuft og trossystemer.

Stine Kvam inviterer publikum til at deltage i en autiowalk, hvor de kan lytte til meta-forestillinger om mennesker i rummet. Desuden vises videoen ”Aesthetic Qualities of the Experience of Flow in Windsurfing”.

Historietimen får besøg af kunstnergruppen artillery, der opstod i Aarhus i 1999 ogeksisterede til 2008. Gruppen bestod af Tina Lynge, Trine Rytter Andresen og Grete Aagaard.

artillery skabte overraskende æstetiske - og intellektuelle møder og dialoger med publikum/deltagere. Inspireret af bl.a. teorier om ’relationel æstetik’ arbejdede artillery i det udvidede æstetiske felt, idet selve værket skabtes i tæt dialog med publikum og deltagere, som reflekterede på annoncer med opfordring til at deltage i ”Tankegang” og ”Stifinder” eller som købte partiturene til udførelse af ”Flower Power”, ”Frihed” eller ”Den Røde Tråd”, som er nogle af titlerne på gruppens ”do it together-værker”.

artillery introducerede i 1999 homepartyet i dansk samtidskunst: ”Arty Party” var en underholdende platform i private hjem, for æstetiske oplevelser og gensidig refleksion over, hvad kunst er, og hvad kunstnerens rolle i et moderne overflodsamfund er.

Til aftenens historietime er artillery atter samlet og præsenterer et udvalg af gruppens performative interventioner, tekstværker og handlinger i det offentlige rum.

HVOR: rum46, Studsgade 46.
TELEFONISK KONTAKT: claus ejner: 40 63 10 67
EMAIL: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



RELEVANTE LINKS



Room for Improved Futures
Link til rum46's 2-årige samarbejdsprojekt 2018-2019
https://improvedfutures.wixsite.com/rum46