www.rum46.dk
LEARNING SOCIALITIES - SPROGTÆPPER
02 Okt, 2015 -
Anni Holm
Fernisering

Klik på billedet og se flere billeder
Sigrids Stue og rum46 inviterer til præsentation af projektet Sprogtæpper af billedkunstner Anni Holm, i Sigrids Stue, Dortesvej 3, 3. t.v., fredag d. 2. oktober kl. 16-19.   Alle er hjertelige velkomne – der bliver serveret forfriskninger og lokale specialiteter   Anni Holm har boet og arbejdet Sigrids Stue i september måned. I perioden har Anni Holm skabt dialoger omkring identitet, tilhørsforhold og den kulturelle arv vi forbinder med de sprog vi taler. Ud af de mange samtaler er produceret en serie af flettede, farverige ”sprogtæpper”, som præsenteres i Sigrids Stue.


Hvad betyder det at vokse op eller leve med to eller flere sprog som en del af sin hverdag? Og hvilke farver tillægger du de sprog du taler? Med disse spørgsmål har Anni Holm forsøgt at skabe en dialog omkring identitet,  tilhørsforhold og den kulturelle arv vi forbinder med de sprog vi taler. Ud af de mange samtaler er kommet en serie af farverige sprogtæpper der hver især repræsenterer deltagerne i projektet. Hvert tæppe er flettet og håndsyet ud af gamle duge,  sengelinned og stofrester opkøbt og doneret af lokale genbrugs- og stofbutikker. De fleste tæpper er lavet af deltagerne selv og er derfor ligeså unikke både i farvevalg samt fletform., Samtalerne har primært fundet sted i Gellerupparken i Brabrand,  hvor hun i 5 uger har boet og arbejdet i Sigrids Stue i samarbejde med rum46 i Aarhus. Projektet er inspireret til dels af Gellerupparkens multikulturelle beboere,  der stammer fra 80 forskellige nationer samt Anni Holms egen erfaring som indvandrer i USA på 17 år. 
Sprogtæpper en del af rum46' udstillingsprojekt,  LEARNING SOCIALITIES.
  Projektet kan efterfølgende ses i rum46 i Studsgade 46, torsdage og fredage  kl. 14 - 17 indtil 15. november
Sigrids Stue og rum46 har i samarbejde inviteret Anni Holm til Aarhus.



RELEVANTE LINKS