Arranger en omvisning

Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon
DØDE TING I BEVÆGELSE – HAM

DØDE TING I BEVÆGELSE - HAM

Besøg os
8. aug. 2023 – 2. sep. 2023

Døde Ting i Bevægelse: HAM

Udstillingsperiode: 11. august til 2. september
I udstillingen HAM, undersøger kunstner Rigmor Bøgelund-Jensen (f. 1998) den smerte, der kan være forbundet med et hamskifte. Ubehag, klaustrofobi, sløret syn. Det er et billede på individets rejse, at glemme hvem man er, finde sig selv på ny og at gøre op med gamle værdier. For så at gentage det igen og igen og igen.

Med referencer til myter, det okkulte og bibelske fortællinger blandet med dagligdagsobjekter og videnskabelige betragtninger, inviteres publikum ind i en verden af forandring. Med videoperformances, skulpturelle opstillinger og obskure tekstuniverser, bliver rum46 forvandlet til en totalinstallation til ære for alle de ham, vi har groet og alle de ham, vi har smidt.

Udstillingen af Rigmor Bøgelund-Jensen præsenteres i rum46 under årets tema “Døde ting i bevægelse”. Gennem udstillinger, talks og workshops ønsker vi at udfolde en nuanceret undersøgelse af temaet gennem tre undertemaer: liv, tab og minde. Udstillingen HAM berører alle tre temaer: Hamskiftets nødvendighed for individets vækst, for individets overlevelse; smerten ved tabet af det gamle ham og; den fysiske manifestation af mindet i kraft af selve det efterladte ham. Udstillingen er en del af et fokus på yngre, mindre etablerede kunstnere og rum46s tradition for at fremme spirende fællesskaber og samarbejder.

Rigmor Bøgelund-Jensen (f. 1998) er født og opvokset i København, hvor hun også har base nu, men Aarhus vil altid have en særlig plads i hendes hjerte, for det var mens hun gik på Aarhus Kunstskole i Mejlgade fra 2020-2021, at hendes kærlighed til det undersøgende, kunstneriske rum, for alvor spirede.

Hun har en legende og nysgerrig tilgang til hvad kunst er. Det performative, visuelle, poetiske, taktile, videnskabelige. Og er stadig helt nyudklækket i sit kunstneriske arbejde. Udover at have fået undervisning inden for billedkunst, er hun også blevet undervist i og har leget med litteratur, teater og performance. Hun har udforsket vidt og bredt for at finde dét, der kilder alle de rigtige steder og er nu klar til forene nogle af sine undersøgelser i denne tværdisciplinære udstilling. rum46 danner altså rammerne for hendes første soloudstilling – det første selvstændige kunstneriske projekt, der bevæger sig uden for æggets trygge skaller, uden for skolers trygge rammer.

Fernisering d. 10. august 2023:

16:30: Åbning af udstillingen HAM

17:00: Velkommen og introduktion af rum46, Artist talk af Rigmor Bøgelund-Jensen med præsentation af udstillingen

– Fællesspisning –

18:00: Oplæsning af Rigmor Bøgelund-Jensen

Arrangementer:
Lyttefest: I tråd med forsommerens Læse Lørdag vil august byde på en serie samlytning af forskellige podcasts, der relatere til temaerne sorg, tab og død i et udvidet felt efterfulgt af snacks og snak
.
12. august kl. 14-16: Lyttefest
19. august kl. 14-16: Lyttefest
26. august kl. 14-16: Lyttefest

/ STØTTET AF /
Aarhus Kommune
#Aarhuskommune #Kulturudviklingspuljen
Statens Kunstfond
#statenskunstfond

Få information om vores udstillinger direkte i din inbox

Vi bekymrer os for din sikkerhed i vores privatlivspollitik

Åbningstider

Er du interesseret i at involvere dig?

Billeder fra udstillingen, DØDE TING I BEVÆGELSE - HAM.

Øvrige udstillinger fra 2023

2023

Plantet i min underbevidsthed

rum46 præsenterer udstillingen 'Plantet i min underbevidsthed' af kunstner Lene Vidding under årets tema 'Døde Ting i Bevægelse'. Om udstillingen: "Efteråret er min tid. Specielt de dage hvor him...
Lene Vidding
12. okt 2023 – 11. nov 2023
2023

DØDE TING I BEVÆGELSE - ALT FORLADT

”Alt forladt rum 46” udspringer af et kunstprojekt i Gellerupparken af billedkunstner Astrid Gjesing i 2021. Boligområdet er på boligministeriets liste over "hårde ghettoområder". En ghetto er en (...
Astrid Gjesing
7. sep. 2023 – 5. okt. 2023
2023

VERNISSAGE: SALON46

vernissage: Salon46 Welcome to salon46! We invite you to a vernissage on May 18th for an evening of celebrating artists who are in the midst of establishing themselves in the artworld. The art pre...
Sabine Wedege Niklas Brandenhoff...
18. maj. 2023 – 8. aug. 2023
2023

48 på 4 år

rum46 byder velkommen til vores første udstilling i 2023. Årets tema er Døde Ting i Bevægelse, hvor vi vil arbejde med sorgprocesser i et bredere spektrum. Det er en nuanceret undersøgelse gennem t...
Annette Zierau
16. februar 2023