rum46 præsenterer udstillingen ‘Plantet i min underbevidsthed’ af kunstner Lene Vidding under årets tema ‘Døde Ting i Bevægelse’.
Om udstillingen:
“Efteråret er min tid. Specielt de dage hvor himlen er høj. Planternes brune vissenhed står der, helt skarpt mod den klare blå himmel – helt grafisk. Jeg synes det er smukkere end noget andet. De står der med frøstande, der indeholder så meget energi, at de nærmest bare skal røre jorden for igen at gro. Og dyret, der ligger der og flasher sine hvide knogler. Dyret der er i fuld gang med at gi. Vi er også dyr.
Jeg tænker at de mineraler jeg optager i min krop, allerede har været i en anden krop, måske endda mange gange.
Er døden afslutningen på livet?
Måske er mine planter allerede plantet i min underbevidsthed.
Vi har altid levet med planter – af dem og med dem – på et tidspunkt skal planterne leve af os.”