PERFORMANCErum inviterer hermed til første PERFORMANCErum i efteraret, og det bliver med Morten Underbjerg og Thorgej Steen Hansen, og det sker fredag den 28. september kl. 19.00.
Morten Underbjerg opfører sin performance ”Nyker er basically en hovedgade”; en effektfuld powerpoint oplæsning med indbyggede lys- og lydeffekter om, erantis, frøsnapper, Nyker, et bornholmerur og kunstnerens mormor og morfar – I havet et sted på planeten jorden / findes der et sted / hvor min mormor og morfar bor.
Thorgej Steen Hansen opfører ”Et foredrag om lydkunstens historie – eller 10 plader der gjorde en forskel”; en foredragsperformance med punktmæssige nedslag i lydkunstens historie, mikset sammen med spredte anekdoter om ti plader der har gjort en forskel i kunstnerens eget liv, blandet med…ja, det forbliver en overraskelse.
Mød op og bliv klogere. Måske!
Vel mødt!