PERFORMANCErum indbyder hermed til årets sidste arrangement og sandsynligvis årets længste! Det sker fredag den 28. kl. 1900 til arrangementet “performance og nuet”.
Aftenen starter med, at tre af PERFORMANCErums styregruppe opfører performance.
claus ejner starter allerede med sin performance præcist kl. 1900. Han opfører performanceshowet: “der er en mening med alt”.
Søren Kragh der endnu ikke her ved redaktionens deadline, har indleveret en beskrivelse af sin performance, forestiller redaktionen ikke vil have noget imod, at vi forestiller os, at hans perforamnce vil leve op til dette her motto: “It ain’t no sin to take off your skin and dance around in your bones”.
Joaquin Zaragoza opfører performancen “Bombardino”, der er en tubainstallation, hvortil han vil improvisere et stykke lyd/musik. I tubaen har han installeret diverse mikrofoner. Lyden derfra vil blive kørt igennem en mixer med forskellige variationer
af støj/modulationer, før den rammer beskuerens ører. Samtidig vil der blive vist billeder på små fotoskærme samt en videoprojektion, således at der dannes en skulpturel kulisse. Der introduceres kedel, der symboliserer tiden i nuet.
HISTORIETIMEN ledes af Henrik Vestergaard Friis fra liveart.dk, der er Københavns scene for performance. Han vil opføre en lecture-performance med den overordnede titel “the Art of Documentation”, der tager udgangspunkt i citatet: “Performance’s only life is in the present. Performance cannot be saved, recorded, documented, or otherwise participate in the circulation of the representations of representations: once it does so, it becomes something other than performance”. Citatet har forfulgt Henrik Vestergaard gennem snart 20 år. Og han spørger sig selv om det virkelig sandt? Er det virkeligt ikke muligt at dokumentere performance? Kan dette andet ikke være ligeså vigtigt som selve performance? Måske endda vigtigere?
