Hvad er en imaginær tænkning, og ville den kunne være et bidrag til den videnskabelige metode?
Ville man i dag kunne forestille sig at en imaginær og flydende tænkning ville kunne bidrage til videnskaben – og at kunsten således ville have en central plads her? Er dette et felt hvori kunstnere, videnskabsmænd og filosoffer kan mødes, eller er der radikale forskelle mellem deres felter der ikke fordrer en fælles tankegrund? Gennem en læsning af og om Husserl, Berkeley, Goethe og Merleau-Ponty, hvor jeg har samlet forskellige uddrag, forsøger vi at finde frem til om en imaginær metode kan etableres.
En sådan tænkning er kun spekulation medmindre den praktiseres: Alle deltagere opfordres derfor til at medbringe et vilkårligt objekt hjemmefra! Vi vil således forsøge os med de forskellige tankemåder som teksterne tilvejebringer og diskutere om det skaber en grund for en udvidet tænkning.
[uddrag] (samlet mængde: 12 s. engelsk)
* Principperne for den menneskelige erkendelse, George Berkeley
* Goethe’s Way of Science: A Phenomenology of Nature, David Seamon & Arthur Zajonc + Doing Goethean Science, Craig Holdrege
* Husserls Fænomenologi, Dan Zahavi +
Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien, Niels Egebak
* Phenomenology of Perception, Maurice Merleau-Ponty
