PERFORMANCErum inviterer hermed til første PERFORMANCErum, og det bliver med Michelle Jung, Andreja Andric og claus ejner, og det sker fredag den 26. oktobber kl. 19.00.
Michelle Jung performer fjer gennem rummet med Andreja Andric oghans musik og måske en surprise.
claus ejner: Fredag den 5 oktober klokken 1700 var der fernisering på gruppeudstillingen “Langt ude i skoven” i KH7 artspace. På vej til Århus, jeg bor i Vejle, mødtes jeg i toget med Morten Jacobsen, som jeg havde lavet 6 fotos med til udstillingen. Vi drak hver to Birra Moretti dåseøl og snakkede om kunst. Han fortalte om en performance, han havde set på video af Dan Graham, der varede en time. Performancen gik ud på, at han med ord beskrev, hvad han gjorde og hvad han så publikum gøre. Det man kan sige, er, at performancen blev til i øjeblikket, og det var publikum, der var materialet til performancen. Performancen vil aldrig kunne genskabes, den er unik i den forstand, at den kun eksisterer i det øjeblik og den kontekst, den blev skabt. Fredag den 26. oktober opfører jeg en performance inspireret af Dan Grahams performance. Jeg vil beskrive, hvordan jeg bevæger mig mm og hvad jeg ser, når jeg ser på publikum. Men min performance vil kun vare 21 minutter.