Efter to udstillinger og mange interessante diskussioner om samtidskunst og kristendom er et en fornøjelse at kunne præsentere bogen Oh my God! ved en reception i udstillingsstedet rum46.
Oh my God! dokumenterer udstilling og mini-seminar i udstillingsstedet rum46 i Århus og udstilling i krypten under Silkeborg Kirke. På de to udstillinger medvirkede i alt 14 yngre kunstnere med en konceptuelt baseret praksis. Bogen indeholder billeder af alle værkerne fra begge Oh my God! udstillinger. Tekster af kurator Line Sandvad Mengers, Kunstredaktør og skribent ved eventuelt.org Tone Lysholm, Cand. Theol. Louise Højlund og Caroline Levisse, (der skriver ph.d. i kunsthistorie om samtidskunst og religion i Skandinavien fra 1990’erne til i dag på Université Paris VIII, Vincennes-Saint-Denis) Til projektet har cand. Theol Louise Højlund udvalgt et skriftsted til hvert af de medvirkende værker.” Til Ulrik Wecks værk “Voyeur”fra 2010, har hun valgt følgende:
“Nu ser vi i et sløret gådefuldt spejlbillede, men en dag vil vi se alting som det er. Nu forstår jeg kun en del af helheden, men til den tid vil jeg forstå det hele – på sammen måde som Gud forstår og kender mig.” (Paulus´ 1. brev til menigheden i Korinth 13, 12)